Avionics-tekniker til ungt, dynamisk team i Roskilde

 

Er du vild med luftfart og uddannet flymekaniker?

Brænder du for at holde Europas GA-fly på vingerne?

Har du stor interesse for avionics – og vil du gerne være en del af et ungt team?

 

Så er vores stilling som avionics-tekniker måske lige noget for dig! Vi er en yngre virksomhed med 10 år på bagen – beliggende i Roskilde Lufthavn, hvor vi netop er flyttet til nye, moderne faciliteter. Vi er et af Danmarks førende flyværksteder inden for vedligehold af en- og tomotorede fly – og udover Part 145-værkstedet har vi også vores egen CAMO- og avionics-afdeling. Til avionics-afdelingen søger vi lige nu en kompetent og passioneret kollega på fuld tid, og måske er det dig? Som kollega i vores virksomhed vil du indgå i et ungt team af flyteknikere, hvis fælles mål det er at yde kompetent service og tilbyde de helt rigtige løsninger til vores kunder – og samtidig at det skal være sjovt og livsbekræftende at gå på arbejde hver dag!

 

I jobbet som avionics-tekniker kommer du til at arbejde med følgende opgaver:

  • At installere nyt avionics-udstyr
  • At fejlsøge avionics-installationer og -udstyr
  • At vedligeholde avionics-udstyr i form af almindelige serviceeftersyn
  • At hjælpe dine kolleger på værkstedet med forefaldende flymekaniker-opgaver

 

Vi er på udkig efter en kollega, der er uddannet flymekaniker med AML B2 eller tilsvarende bevis, og som motiveres af sin passion for avionics-udstyr og ledningsdiagrammer. Da vi er en international virksomhed, er det vigtigt, at du både taler og skriver engelsk og er indstillet på at varetage den daglige kontakt med kunder og leverandører pr. telefon og e-mail. Derudover vil det være optimalt, at du grundlæggende har gode it-kundskaber.

 

Som person er du:

  • Fagligt velfunderet
  • Kvalitets- og ansvarsbevidst – og arbejder selvstændigt
  • Serviceminded og imødekommende – både over for kunder og kolleger
  • Logisk tænkende og har god analytisk sans
  • Organiseret og arbejder struktureret
  • Fleksibel og har gode samarbejdsevner

 

Til gengæld tilbyder vi dig et udfordrende, alsidigt og selvstændigt job i en virksomhed, hvor vi har et super arbejdsklima. Du vil blive en del af et ungt team af engagerede og hjælpsomme kolleger, der brænder for det, vi laver.

 

Praktisk info

  • Stillingsbetegnelse: Avionics-tekniker
  • Løn og benefits: Fast månedsløn efter kvalifikationer samt pension og sygeforsikring
  • Arbejdstid: 37 timer/ uge, mandag-fredag
  • Flekstid: Arbejdsugen kan tilrettelægges i tidsrummet kl. 6-18
  • Ansøgningsfrist: Send snarest muligt din ansøgning samt CV, inkl. relevante bilag som fx uddannelsesbeviser, til job@gaservice.dk (skriv ”Flymekaniker B2” i e-mailens emne-felt). Vi inviterer løbende til samtale.
  • Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Maintenance Manager Morten Hyrpel på job@gaservice.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hold dig opdateret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag det seneste inden for General Aviation